SAGNKVINDEN



Musik-Teater med

Sagnkvinden


Sagn og myter i ord, vers og toner


med oldtidens musik og instrumenter

 Forestilling 1:             Sagnet om det første strengespil

   

   




   

   Hør fortællingen om troldmanden Gamle Vise Väinämöinen og den gang

   han skabte det første strengespil nogensinde af kæmpefiskens kæber.  

   Uddrag fra det finske epos Kalevala.


                                          Gamle Väinämöinen spilled,

                                          der var ej i hele skoven,

                                          en der gik på fire fødder

                                          hoppede på sine langben,

                                          som ej kom der for at høre,

                                          for at frydes over spillet.


---------------------------------------------------------------------


 Forestilling 2                 Hyrdens musik og instrumenter 






                                    

                  skabt af horn og bark og ben og træ og af tørret siv fra søen.

Instrumenter skabt af naturens overflod

 

                                            Af et vissent siv fra søen

                                            og af hyldetræets gren,

                                            har jeg lavet en skalmeje,

                                            den kan høres vidt omkring.

                                            Hullerne jeg brændte,

                                            og det tørre siv fik tunge,

                                            så det kan berette

                                            om fordums tiders klang


---------------------------------------------------------------------

L

Forestilling 3                 Oldtidens Musik og Instrumenter


Her vil mange af oldtidens instrumenter blive præsenteret i et lydbillede,

der er så tæt på det oprindelige som muligt.

Derudover fortælles, i det omfang det er muligt, om deres oprindelse og historie.



---------------------------------------------------------------------


Forestilling 4 Musik-Teater med Sagn-kvinderne

l

Karin Detlefsen og Anne Jensen

l

Kong Grøn og Dronning Fane


 Med udgangspunkt i det mønske sagn om Kong Grøn og Dronning Fane

vil Sagn-kvinderne i ord, vers og toner genfortælle det gamle sagn.


Undervejs får Kong Grøn og Dronning Fane brug for hjælp

og påkalder de gamle nordiske guder.

Vi møder derfor undervejs gudinden Idun evig ung og hendes magiske æbler,

samt guden Odin - lige på det tidspunkt, hvor han hænger i træet med bunden i vejret, 

og opdager runerne!

(Ifølge sagnet som er beskrevet i Hávamál i den ældste Edda).


Alfen Alfur fra Alfheim er også med

og han gør teaterstykket forståeligt for selv de mindste børn.

Således får vi fortalt et af de mest kendte mønske sagn 

og lidt om de nordiske guder samt runerne.

Alt sammen på en måde der kan nå hele familien fra mindste til ældste gæst.

Og selvfølgelig vil der være rig mulighed for at synge og klappe med på de mange sange.


---------------------------------------------------------------------


                   Sagnkvinden eller Sagn-kvinderne 


                               kan f.eks. bestilles til


at dukke op med sagn og myter i ord, vers og toner

ved et bål omgivet af en gruppe Camøno vandrere,

eller måske på en græsmark, i skoven, på stranden eller lignende.


Og selvfølgelig også til markeder, institutioner, foreninger m.m.


Hør forgangne tiders fortællinger på vers, syng med på et omkvæd og klap en rytme.


Ring for yderligere information og pris.  


Følg os på Facebook: Harpestrengen.



Anne Jensen - Sagnkvinden og Instrumentmagerens Kone

Ympehavevej 8

4792 Askeby

Fastnet telefon - ingen sms mulig: 55 81 77 88

eller mobil 29 39 76 88 - mest til sms

Mail: post@harpestrengen.dk


-----------------------------------------------------------------


Sagn-kvinderne


vil igen i år sprede stemning og glæde i Stege by

med korte teater-fortællinger i ord, vers og toner

på alle sommerens 6 tirsdagsmarkedsdage.

28. juni, 5. 12. 19. 26. juli, 2. aug.

 

Med den lille trækvogn som scene fortæller Sagn-kvinderne sagn og myter.

Her kan I høre det gamle mønske sagn om

Kong Grøn og Dronning Fane* flettet sammen med Odin sagnet om runerne**

 

Kl 11.00 på Store Torv

Kl 12.00 ved Ba’ryhl Bar

Kl 13.00 i Farmors Sommerhave

Kl 14.00 ved Hotel Møn

 

Alfen Alfur fra Alfheim er også med

og han gør teater stykket forståeligt for selv de mindste børn.

På den måde får vi fortalt om et af de mest kendte mønske sagn

og lidt om de nordiske guder samt runerne,

alt sammen på en måde der kan nå hele familien fra mindste til ældste gæst.

 

Og Alfur har set og hørt det hele.

Det er sikkert og vist.

Han kender både Kong Grøn og Dronning Fane

og han var også med da guden Odin opdagede runerne.

 

Ind imellem de korte optrin, kan I møde Sagn-kvinderne rundt omkring i Stege by.

Kontakt os gerne, hvis I har noget på hjertet,

måske et ønske om en sang?

eller – måske vil I gerne synge en sang for os?

 

Sagn-kvinderne består af Karin Detlefsen fra Meonia Musica

og Anne Jensen – Instrumentmagerens Kone.

 

Vi glæder os til at spille, synge og fortælle – håber vi ses!

Sagn-kvinderne.

 

* Sagn og Myter fra Fanefjord Sogn – udarbejdet af Jonna Kjær-Nielsen

** Den Ældre Edda, Hávamál vers 138 til 143.

Hør evt. på YouTube den amerikanske forsker Jackson Crawford

læse Hávamál versene op på oldnordisk.